DATO / Lørdag 20. juni 2026
TID / Kl. 11.00 – 14.00
Kom med til en inspirerende tegneworkshop, hvor Randers Kunstmuseums tegnelærer Else Salling Falck guider deltagerne i at tegne efter udstoppede vilde dyr i stil med de naturvidenskabelige illustrationer, vi kender fra lærebøger og naturhistoriske opslagsværker.
Workshoppen er inspireret af de mange dyr, der optræder i Nina Saunders’ skulpturer og installationer, og giver deltagerne mulighed for at fordybe sig i præcis iagttagelse og form, men også kunstnerisk fortolkning.
Workshoppen er både for børn og voksne. Kom for eksempel som familie og tilbring nogle hyggelige timer sammen.
Entré: 150 kr.
Tilmelding i museets reception eller via webshop her.
Foto: Nina Saunders: ‘History is Slow’, 2024. Udstoppet løve og spillebord. Foto: Kirstine Mengel.