Katja Bjørn indtager museets sale med en totalinstallation, hvor store dynamiske videoprojektioner og fritstående videoskulpturer tilbyder publikum en interaktiv sanseoplevelse. Indholdsmæssigt og formelt er udstillingen en autofiktiv undersøgelse af tid og tidens gang. Inspireret af nutidens autofiktive strømninger arbejder udstillingen med individets forhold til sin egen tid og de større tidshorisonter, vi alle er en del af. Konkret tager udstillingen afsæt i Katja Bjørns egen historie og familie, datteren, moren, mormoren og oldemoren. Men udstillingen udforsker i høj grad også tidens abstrakte symboler (i form af tidslinjer, cirkler, spiraler og løkker) og dens centrale kropslige markører (moderskabets, barndommens, ungdommens og alderdommens kroppe). I udstillingen danner spændingen mellem tidens kosmologi og matematik og dens manifestation i naturens rytmer (hjerteslaget, fodtrinnet, vandringen, graviditeten, høsten) den centrale ramme for en refleksion over tiden som en horisont for vores eksistens, men også en sitren i hver enkelt liv og legeme. Udstillingen er Katja Bjørns største og mest omfangsrige soloudstilling til dato. Udstillingen ledsages af en publikation med bidrag af Jacob Wamberg, Camilla Paldam, Bodil Marie Stavning Thomsen.