DATO / Torsdag den 12. november
TID / kl. 16.00
STED / Minervavej 47, 8960 Randers SØ
Hvad kan kunsten bidrage med, når vi uddanner mennesker til at arbejde med mennesker? Og hvordan kan kunst åbne for nye perspektiver på omsorg, sundhed og rehabilitering? Det er nogle af de spørgsmål, der kommer i spil, når Randers Kunstmuseums populære Torsdagsdialoger flytter ud af museet og ind på Randers Social- og Sundhedsskole.
Randers Kunstmuseums Torsdagsdialoger bringer kunsten i samtale med mennesker fra vidt forskellige fagområder. Denne gang går turen til Randers Social- og Sundhedsskole, hvor kunsten ikke blot er udsmykning, men også indgår aktivt i undervisningen. Gennem et tæt samarbejde med Statens Kunstfond har skolen fået mere end 20 værker af samtidskunstnere placeret på sine afdelinger i Randers og Grenaa. Til 11 af værkerne er der udviklet undervisningsmaterialer, hvor eleverne blandt andet bruger kunsten som afsæt for samtaler om etiske dilemmaer, omsorg og deres egen faglige identitet.
Direktør Lisbeth Hvid Christensen og kommunikationskonsulent Lene Grønborg Poulsen fra Randers Social og Sundhedsskole byder indenfor til en dialog med museumsdirektør Lise Jeppesen om kunstens betydning i sundhedsuddannelserne.
Praktisk information
Torsdag den 12. november 2026 kl. 16.00
Sted: Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, Randers
Parkering er gratis, men alle nummerplader skal indtastet på en IPAD i skolens forhal, så kom i god tid.
Bus nr. 1A i sydgående retning kører lige til døren.
Gratis adgang – ingen tilmelding nødvendig.