Kultur & cocktail – Flyversjus

DATO / Torsdag den 26. november
TID / kl. 17.00-18.00

Alkohol er meget mere end noget, vi drikker. Til denne udgave af Kultur og Cocktail  går vi på opdagelse i sprittens mange liv – fra konservatorens værksted til litteraturens drukkultur og øllets betydning for dansk kunstliv. Museum Østjyllands konservator, Carsten Korthauer, fortæller om, hvordan alkohol spiller en stor rolle i arbejdet med at bevare vores fælles kulturarv. Med eksempler som Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget  sætter Martin Minka fra Randers Bibliotek fokus på druk og arbejderliv i litteraturen. Julie Margrethe Nyrup fra Randers Kunstmuseum vil tale om den store procentdel af værker fra Randers Kunstmuseums samling, som kan kaldes ‘ølkunst’.  

Dagens cocktail er en klassisk flyversjus – en enkel, men stærk cocktail med historiske og sociale undertoner. 

Der vil være mulighed for at blande sin cocktail med og uden alkohol.

Pris: 75 kr. Køb billet her.

Kultur & Cocktail arrangeres i samarbejde med Museum Østjylland og Randers Bibliotek. Programmet udvikles løbende.

Kultur & Cocktail er Kulturhusets svar på den velkendte fyraftensøl. En afslappende og inspirerende time i fællesskab med andre omkring en lækker cocktail og et spændende tema. I mikser selv dagens cocktail, som er udvalgt efter temaet. Vi sørger for at tilsætte små ̊ skvæt af kunst, historie, litteratur og musik – alt efter dagens tema. Kombiner Kultur & Cocktail med en biograftur, et restaurantbesøg eller et sidste stop, inden I rammer sofaen derhjemme. Kom alene eller tag en ven eller to med.

Flere nyheder fra Randers Kunstmuseum