DATO / 19. – 21. august 2021
TID / 10.00 – 16.00
I anledningen af Randers Festuge har Randers Kunstmuseums Billedskole fået vokseværk og er flyttet hjemmefra for en stund. På Stemannsgade ud mod Østervold byder vores kunstner Lis velkommen til et kreativt frirum midt i byen, lige der hvor det hele sker. Workshops afholdes torsdag d.19., fredag d. 20. og lørdag d. 21.8 mellem 10-16 i vores mobile kunstværksted, hvor alle er velkomne. Kom forbi og se hvad vi laver af kreative værker og finurlige projekter, du bestemmer selv om du vil være med i 5 min. eller 5 timer.
Vi glæder os til at se dig!