You are currently viewing Foredrag med Hans Jørgen Frederiksen: Gaver i kunsten gennem 2.000 år
Personalefotografering; 2008; Aarhus Universitet; Det Humanistiske Fakultet; Institut for ®stetiske Fag, 170908, Hans J¿rgen Frederiksen

Foredrag med Hans Jørgen Frederiksen: Gaver i kunsten gennem 2.000 år

DATO / 1. december 2021
TID / kl. 19-20.30

Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum glæder sig til at slå dørene op til et foredrag med kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen. Foredraget kredser om europæiske kulturskatte, mere specifikt taler han om gavemotivet i kunsten gennem 2.000 år. Gaver er omdrejningspunktet for Museum Østjyllands aktuelle særudstilling Fra mig til dig – Gaver i 1000 år.

I foredraget kommer Hans Jørgen Frederiksen omkring mange forskellige kunstværker, ikke mindst de fantastiske mosaikker i San Vitale-kirken i italienske Ravenna. Mosaikkerne er fra 540’erne og viser Kejserinde Theodora overbringe en alterkalk som gave til kirken.

Foredraget finder sted på Museum Østjylland på første sal i Kulturhuset. Entré 50 kr. Læs mere og køb billet: https://museumoj.randers.dk/…/foredrag-gaver-i-kunsten…/


Et fantastisk værk, der viser et eksempel på den ypperligste gavegivning! Maleriet af Bicci di Lorenzo er fra 1433-35 og hænger på The Metropolitan Museum of Art i New York. Billedet viser den berømte anonyme gavegiver, Sankt Nikolaus, der kaster guld ind til en fattig mand og hans tre døtre!

Alverdens vinkler på kunsthistorie
Hans Jørgen Frederiksen er lektor emeritus fra Aarhus Universitet, og han har hele sit arbejdsliv arbejdet med alverdens vinkler på kunsthistorie. Han begejstres over kunsthistorie, billedkunst og arkitektur, og hans levende formidling og viden om europæiske kunstskatte kan ikke undgå at smitte af på hans tilhørere.

Leave a Reply