Gennem skiftende udstillinger, arrangementer, undervisnings- og værkstedsaktiviteter søger vi at engagere og inspirere vores besøgende. Høj faglighed og god publikumsbetjening er centrale værdier i vores arbejde, og vi bestræber os hele tiden på at give alle vores besøgende den bedste oplevelse.
Om os
Vi tilbyder et afvekslende og inspirerende job, hvor du som museumsmedarbejder og -vært har en stor kontaktflade med kolleger, samarbejdspartnere og museumsgæster. Du bliver en del af vores faste team af museumsværter.
Organisatorisk bliver du en del af butik og reception. Din arbejdsplads vil være i museets reception, men museets stab er ikke stor, så vi løser opgaver i et tæt samarbejde på tværs af funktioner. Vi søger derfor en kollega, der har lyst til at bidrage aktivt til en hverdag, hvor samarbejde og gode gæsteoplevelser går hånd i hånd.
Vores museumsværter løser mange forskellige typer af opgaver, og her er fuld fart på med skiftende udstillinger, arrangementer og aktiviteter. Udover at indgå i vores faste vagtplan skal du også indgå i afvikling af vores mange forskellige arrangementer i et tæt samarbejde med direktør, inspektører og klubmedarbejder.
Museet vil i de kommende år arbejde målrettet med grøn omstilling. Det er en fordel, hvis du har erfaring og kan bidrage til koordinering og praksis af museets bæredygtighedsarbejde.
Dine arbejdsopgaver vil være
- publikumsbetjening og billetsalg
- at sørge for, at udstillingssalene og museet fremstår præsentable
- at rundere og holde opsyn i udstillingerne for at forebygge tyveri og hærværk
- at være tovholder på og afvikle arrangementer
- klargøring og oprydning ifm. arrangementer, herunder opsætning af stole, udskænkning m.m.
- betjening af tekniske systemer
- åbne og lukke museet efter faste sikkerhedsprocedurer
- Generelt gå til hånde med praktiske opgaver sammen med det øvrige personale.
Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har minimum et års erfaring med værtskab og publikumsbetjening.
Det er et krav, at du taler og skriver både dansk og engelsk.
Du skal være vant til at benytte PC og digitale løsninger, og det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med håndtering af billetsystemer.
Vi lægger vægt på, at du
- er udadvendt, venlig og har en naturlig autoritet og sans for detaljer
- har blik for gæsternes behov og sætter en ære i at skabe gode oplevelser
- er positiv, samarbejdende og trives med at indgå i et mindre team, hvor mange opgaver løses på tværs og i fællesskab.
- indstillet på at hjælpe til med både store og små opgaver
- har en udpræget ansvarsfølelse for dit arbejdsområde og træder til, når der er brug for det
- er struktureret, evner god planlægning og bevarer overblikket
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på gennemsnitligt 24 timer om ugen med tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest derefter.
Arbejdstiden placeres på alle ugens dage, fortrinsvis i tidsrummet kl. 10.00 –16.00. Museet arbejder dog med at indføre aftenåbent i tidsrummet kl. 16-20 en dag om ugen. Der indgår faste vagter hver anden/tredje weekend efter aftale. Aftenarbejde ved arrangementer vil forekomme 2–4 gange om måneden.
Stillingen er en HK-stilling og er omfattet af gældende overenskomst.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte museumsdirektør Lise Jeppesen på 86 42 29 22 eller lj@randerskunstmuseum.dk
Ansøgningsfrist 12. oktober 2026. Ansøgninger skal indsendes via nedenstående link:
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43
Om Randers Kunstmuseum
Randers Kunstmuseum er en selvejende institution og et statsanerkendt kunstmuseum. Museet er grundlagt i 1887 og er et af provinsens ældste kunstmuseer. I dag rummer museets store samling 4.300 værker og er kendt for sin høje kvalitet og store alsidighed. Samlingen giver en udsøgt dækning af fortrinsvis dansk billedkunst fra 1790 til i dag. Udover samlingen viser museet 3-4 årlige særudstillinger. Med afsæt i museets historie er ambitionen fortsat at vise de store udstillinger af ældre dansk kunst, men også dansk og international samtidskunst.
Kunsten er afsættet for at give museets gæster en berigende oplevelse. Vi er mere til livlig diskussion end andægtig tavshed. Året igennem arrangerer museet masser af arrangementer, events og undervisningsforløb, der inviterer børn og voksne til at møde kunsten, gerne på nye måder.