Torsdagsdialoger i efteråret

Se den fulde oversigt over Torsdagsdialoger i efteråret 2026.

Med Torsdagsdialogerne inviterer Randers Kunstmuseum kunstnere, forskere, kulturpersonligheder og eksperter til samtaler, der åbner nye perspektiver på både samlingens klassiske værker og den aktuelle samtidskunst. Sammen undersøger vi kunstens historier, betydninger og relevans – og hvordan kunsten fortsat kan udfordre, inspirere og sætte vores samtid i perspektiv. Denne sæson kommer dialogerne vidt omkring både tidsmæssigt og tematisk. Vi glæder os til at byde jer velkommen til en række inspirerende eftermiddage.  

Torsdagsdialogerne er gratis og kræver ingen tilmelding.

27. august kl. 16
Dagens gæstetaler er Post.doc. Ane Kirstine Preisler Skovgaard, Aarhus Universitet, som i dialog med museumsinspektør Inge Lise Mogensen Bech sætter fokus på William Scharffs tekstilværker.

10. september kl. 16
Dagens gæstetaler er Christian Degn, TV-vært og Journalist som i dialog med museumsdirektør Lise Jeppesen sætter fokus på dagens værk, Hannibal Andersen: Efter Matador, 2023.

24. september kl. 16
Dagens gæstetaler er museumsdirektør Søren Mentz, Museum Amager som i dialog med museumsdirektør Lise Jeppesen sætter fokus på dagens værk, Julius Exner: Bruden pyntes. Scene fra Hollænderbyen på Amager, 1891.

12. november kl. 16
TORSDAGSDIALOG
Torsdagsdialogerne er på tur, når vi besøger Randers Social- og Sundhedsskole og fokuserer på et udvalg af deres mange kunstværker doneret fra Statens Kunstfond. Dialogen sætter fokus på kunst og sundhed i uddannelsen. Sted: Minervavej 47, 8960 Randers SØ. Der er rige muligheder for parkering.  

26. november kl. 16
Dagens gæstetaler er kunsthistoriker Tilde Mønsted Klein som i efteråret forsvarer sin Ph.D. om Hans Smidth. Dagens kunstværk er: Hans Smidth: Hedelandskab, u.å.  

Flere nyheder fra Randers Kunstmuseum