Resten af året vil Randers Kunstmuseum og vores to naboer i Kulturhuset, Randers Bibliotek og Museum Østjylland, have aftenåben den sidste torsdag i måneden. Disse torsdage vil man derfor kunne nyde godt af alle husets tilbud helt frem til kl. 20.
Fri entré
De faste samlingsudstillinger på Randers Kunstmuseum er altid gratis at besøge og som noget særligt vil der også være fri entré til museets særudstilling i aftenåbningstiden – det vil sige fra kl. 16 til 20 hver den sidste torsdag i måneden.
Fællesspisning
Den sidste torsdag i måneden vil det også være muligt at deltage i Kulturhusets fællesspisning. Aftenen indledes med et indslag, hvorefter vi indtager et dejligt vegetarisk måltid.
Vi dækker op med det fine WASTE TIME Randers-spisestel, som vi er meget taknemmelige for at 45 gode medborgere i en workshop med kunstneren Anja Franke, har skabt til Kulturhusets fællesspisninger.
Programmet udvikles løbende. Hold øje med de tre institutioners kanaler.
Foto: Kirstine Mengel.