Se optagelsen af forfatteraften med Peter Løhr om maleren J.Th. Lundbye

Denne forfatteraften med Peter Løhr blev livestreamet og kan nu ses via Youtube-linket nedenfor.

“Ud af hulen og ind i verden” – en personlig rejse gennem J.Th. Lundbyes store kunst, svære sind og spektakulære skæbne.

Forfatter Peter Løhr fortæller om sin anmelderroste roman Hulemennesket, der handler om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye (1818-48), kendt for sine køer og landskaber, sit plagede sind og mystiske dødsfald i Treårskrigen. Peter Løhr, der har været hele seks gange i Rom for at researche til romanen, tager os med på sin særlige Guldalder-rejse i Lundbyes fodspor. Det sker bl.a. gennem fremvisning af tidens store kunstværker og endnu større personligheder. Samt ikke mindst underholdende anekdoter side om side med både Lundbyes og Løhrs egne beretninger om tvivl, drømme og livtag med kunsten.

Peter Løhr er født i 1986, uddannet i kunst- og kulturhistorie fra Bergens og Københavns Universitet. I 2015 vandt han Skovhuslyrikerprisen for sin debut i tidsskriftet Hvedekorn. Hulemennesket er Løhrs romandebut og er baseret på maleren J.Th. Lundbyes liv.

J. Th. Lundbye. Blegepladsen ved herregården Vognserup, 1844. Olie på lærred, 31,5 x 42 cm. Randers Kunstmuseum.

Du er måske også interesseret i