Nat på museet – Oplev kunsten komme til live i mørket

DATO / Torsdag den 29. oktober
TID / Mellem kl. 16.00 og 20.00

Hvad sker der med kunsten, når mørket falder på, og museets sale tømmes for besøgende? Kom med på en anderledes museumsoplevelse, hvor kunsten bliver vakt til live, og skjulte historier kommer ud af mørket.

I anledning af Halloween kan publikum gå på opdagelse i museets samlingsudstillinger, hvor otte skuespillere levendegør udvalgte kunstværker. Undervejs venter der fortællinger, overraskelser og måske et par gys, når værkerne pludselig får deres egne stemmer, og noget uventet lurer om hjørnerne. Nat på museet er en mulighed for at opleve kunsten på en helt ny måde med plads til både nysgerrighed, uhygge og spænding. Følg ruten rundt på museet find ud af, hvilke historier der gemmer sig i mørket.

Konkurrence – Vind at gavekort på 500 kr.

Mod selv op i din bedste eller mest uhyggelige udklædning og deltag i konkurrencen om et gavekort på 500 kr. til Randers City.

Praktisk information

Publikum sendes af sted på ruten i mindre hold på cirka 10 personer ad gangen. Man kan derfor komme inden for tidsrummet og vente, til det er tid til næste tur.

Nat på museet er gratis, og der kræves ingen tilmelding. Arrangementet henvender sig til alle, men anbefales til børn fra cirka 8 år (ifølge med en voksen).

Det sker på Randers Kunstmuseum