You are currently viewing Kunstnerdialog – Julie Nord & Lone Hørslev

Kunstnerdialog – Julie Nord & Lone Hørslev

DATO / 20. april 2024
TID / kl. 1
1

Julie Nord og forfatter Lone Hørslev går i dialog om Nords aktuelle udstilling JÆRTEGN.

Om udstillingen skriver Hørslev: Der er noget der sitrer og bobler i Julie Nords univers. Med afsæt i egne værker og lån fra Randers Kunstmuseums samling har Nord skabt en labyrintisk, sansemættet fortælling, jeg som tilskuer får lyst til at digte med på. Et timeglas løber ud, mens børn ser afventende på mig, som om de vil fortælle mig noget. Men hvad?

Til dialogen fortæller Julie Nord om sin arbejdsproces og værker, mens Hørslev giver et bud på de fortællinger, hun digter ud fra udstillingen.  Nord og Hørslev har kendt hinanden i mange år, og i 2018 lavede Nord illustrationer til Hørslevs digtsamling, Dagene er data. Museets forventninger til den tværkunstneriske dialog er derfor store. Vi glæder os til at invitere indenfor.

Om Lone Hørslev
Lone Hørslev (f. 1974) er en dansk forfatter og digter. Hun er opvokset i Holstebro og uddannet fra Forfatterskolen 2003. Hun debuterede i 2001 med digtsamlingen TAK og har siden udgivet en lang række digtsamlinger og romaner, herunder La’os (2012), Dyrets år (2014), En ordentlig mundfuld (2017), Dagene er data (2018), Halvt i Himlen (2021), Svømmende, rygende, grædende. Politikens Forlag (2024).

Entré til dialogen; 75 kr. Der er fri entré for medlemmer af Randers Kunstmuseums Venner.
Der er mulighed for at tilkøbe en frokost efter dialogen for 150 kr.

Leave a Reply