DATO / Torsdag 26. februar 2026
TID / Kl. 17.00-18.00
Kultur & Cocktail er Kulturhusets svar på den velkendte fyraftensøl. En afslappende og inspirerende time i fællesskab med andre omkring en lækker cocktail og et spændende tema. I mikser selv dagens cocktail, som er udvalgt efter temaet. Vi sørger for at tilsætte små̊ skvæt af kunst, historie, litteratur og musik – alt efter dagens tema. Kombiner Kultur & Cocktail med en biograftur, et restaurantbesøg eller et sidste stop, inden I rammer sofaen derhjemme. Kom alene eller tag en ven eller to med.
Februars udgave af Kultur & cocktail byder på et godt skud sollys
Første omgang Kultur & cocktail løber af stablen torsdag den 26. februar. Foråret står for døren og vi går lysere tider i møde. Vi kan næsten ikke vente og derfor tager vi forskud på glæderne med en rigtig retroklassiker; tequila sunrise.
Over et glas i solens farver tager tre faglige stemmer dig med på en kort kulturel rejse. I hænderne på Randers Biblioteks musikformidler Mik Stegger, Randers Kunstmuseums museumsinspektør Julie Margrethe Nyrup og arkæolog Jakob Westermann fra Museum Østjylland kommer du fra bronzealderens intense soltilbedelse til solnedgangens afdæmpede ro, som den tog sig ud hos malerkunstens og musikkens impressionister i tiden omkring forrige århundredeskifte.
Du blander selv drinken, vi sørger for historierne – og for, at solen står op én gang til, midt i Kulturhuset.
Der vil være cocktails med og uden alkohol.
Kultur & Cocktail arrangeres i samarbejde med Museum Østjylland og Randers Bibliotek. Programmet udvikles løbende.
Datoer: 29. januar, 26. februar, 28. april, 25. maj, 27. august, 29. oktober
Tid: 17.00-18.00
Pris: 75 kr.(pr. gang). Tilmelding via kulturhusetranders.dk