DATO / 19. og 20. oktober 2021
TID / kl. 10 – 14
KLIP – RIV – KRADS OG FOLD din helt egen KUNSTBOG!
Kom på besøg i Randers Kunstmuseums nye vogn Det blå rum på Østervold og på museet på 2. sal i Kulturhuset, hvor vi eksperimenterer med personlige kunstbøger. Der skal rives, klippes og eksperimenteres – det behøver ikke blive kønt, men det skal komme indefra.
Tirsdag og onsdag kan man møde os på Østervold, hvor vi uddeler små hjemmefoldede bøger, fulde af blanke sider. Med inspiration fra Sven Dalsgaards dagbøger opfordres gæsterne i Det blå rum til at personliggøre de udleverede bøger og tage dem med op på museet, hvor man kan arbejde videre i udstillingssalene.
Aktiviteten lægger op til spontane eksperimenter og dagbøgerne ender som små personlige kunstværker. Vi glæder os til at møde jer og se hvad I gør ved jeres bøger!
Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding – bare find os i Det blå rum og få udleveret din bog!