DATO / Onsdag den 12. august
TID / kl. 15.00-15.45
Hvad kan det gøre ved kunstoplevelsen, hvis alle sanser får lov til at være med? Kom med på en helt særlig omvisning, hvor vi smager, rører, dufter og lytter, mens vi oplever kunsten i særudstillingen ‘William Scharff – Den poetiske rebel’. Hvordan påvirker det oplevelsen af Scharffs naturmalerier at dufte til gran? – og hvilken smag passer til et billede af en mosekone, der brygger? Sammen undersøger vi, hvordan samspillet mellem sanserne kan åbne værkerne. Måske oplever vi undervejs, at indtrykkene forbinder kunstværkerne med personlige minder og oplevelser.
Vi bevæger os rundt i udstillingen i et roligt tempo, og der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage. Arrangementet henvender sig til alle aldre.
Deltagelse er gratis efter betalt entré til særudstillingen (75 kr. for voksne / 0 kr. u. 18 år).