Soloudstillingen Let’s Talk About the Baby med den danskfødte kunstner Nina Saunders (f. 1958) præsenterede ældre, nyere og nye værker i form af møbelhybrider, bronzeskulpturer, maleri og installation.
Inden for de sidste ti år har den globale kunstscene været kendetegnet ved en stigende fascination af det det surreelle og individets sjæle- og tankeliv. Interessen er forbundet med en udtalt fornemmelse af, at vi som samfund og civilisation står på en tærskel – en tid, hvor krisestemningen er fremherskende. Der tales om den ustabile storpolitiske situation og krig, men også om klimakrisen, velfærdskrisen, migrationskrisen og en omfattende trivselskrise. Det handler ikke blot om den verden, vi kender, men også om værdierne i det samfund, vi overdrager til vores børn og unge.
I udstillingen ”Let’s talk about the Baby” stiller Saunders gennem sine værker spørgsmål ved historiske narrativer og magtstrukturer og insisterer på fantasiens, følelsernes og drømmenes betydning når det handler om at adressere vanskelige samfundsmæssige emner.
Udstillingen har titel efter det første værk, beskueren møder på udstillingen. Her ses en gammel, smuk og skrøbelig barnestol på et lille, hvidt tæppe. Sædet er tomt, men på barnestolens indbyggede bordplade ses det fragmenterede hoved af en dukke, omsorgsfuldt iført en hvid kyse. Værket er uheldssvangert og konfronterende, for dukken er i høj grad livagtig, og stolen er en rigtig stol, købt på auktion og efterfølgende nænsomt restaureret af Nina Saunders. Inspirationen til værket kom under covid-19, hvor England, i endnu højere grad end Danmark, var under lockdown, og adgangen til mad var vanskelig, særligt for sårbare familier. Mange levede i frygt. Den angstfyldte usikkerhed betød, at mange unge familier i England begyndte at tvivle på, om de skulle få børn. For hvad var det for en fremtid, man stillede en ny generation i udsigt?
