DATO / Torsdag den 8. oktober
TID / ca. 7.30-18.15
Kom med på Randers Kunstmuseums efterårsudflugt, som i denne omgang går mod nord. Efter ønske fra tidligere udflugtsdeltagere har vi arrangeret en tur til SMK Thy, hvor vi skal se Statens Museums for Kunsts nye udstillingsbygning i Doverodde. Bussen stopper også i Holstebro, hvor vi skal opleve udstillingen Anna Thommesen – Vævninger på Holstebro Kunstmuseum. Der er spændende kunstoplevelser i dejlige omgivelser og lige så vigtigt; hyggeligt samvær forude.
Prisen for udflugten er 700 kr. for medlemmer af Klub Randers Kunstmuseums Venner og 800 kr. for ikke-medlemmer.
Prisen dækker bustransport, rundstykker og kaffe, entré til SMK Thy, frokost og vand samt entre til Holstebro Kunstmuseum, kaffe og kage.
Book en plads på udflugten via museets webshop her.
Tilmelding kan også ske ved telefonisk henvendelse til Randers Kunstmuseums butik til 86 42 29 22. Hvis man tilmelder sig over telefonen, skal turen betales i receptionen på Randers Kunstmuseum senest fredag 25. september. Herefter går billetten videre til venner på venteliste. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet..
Dagens program
• 07.30 Afgang fra bogbuspladsen i Fischersgade ved Kulturhuset i Randers
• 10.00 Ankomst til SMK Thy
• 12.00 Frokost på Centralen ved SMK Thy
• 13.15 Afgang fra Thy
• 14.15 Ankomst til Holstebro Kunstmuseum.
• 14.30 Introduktion til udstillingen Anna Thommesen – Vævninger ved tekstilforsker Ane Preisler Skovgaard
• 16.00 Kaffe og kage ved bussen
• 16.30 Afgang fra Holstebro
• 18.15 Ankomst til Kulturhuset i Randers
Klik her for at downloade udførligt program og information om dagen.
Vær opmærksom på at ved afmelding til turen efter den 1. oktober betales pengene ikke retur