Under forberedelserne udstillingen Kvindernes moderne gennembrud i foråret 2025 mødte Leif Luplau Reiter, som er efterkommer af maleren Marie Luplau (1848-1925), op på museet. Han ønskede at donere et fint lille portræt af en ung pige klædt som roma, malet i 1883 af Marie Luplau, mens hun opholdt sig i Paris. Værket fik straks plads på udstillingen om de kvindelige kunstnere, der som en samlet generation trådte ind på den danske kunstscene omkring 1880.
Værket har vist sig også at være et vidnesbyrd om forbindelser mellem kvindelige kunstnere på tværs af landegrænser. Vi har identificeret yderligere to værker med præcis samme motiv, som er malet af den svenske kunstner Pauline Neumüller (1857-1908) og den russisk-finske Maria Martinau (1847-1915). De tre malerier er nært beslægtede i komposition og motivvalg og gengiver uden tvivl samme model. Det er sandsynligt, at kunstnerne har arbejdet side om side under studier i Paris, hvor Marie Luplau boede og studerede fra 1882 til 1884. Byen var i denne periode et internationalt samlingspunkt for kvindelige kunstnere, som søgte mod byens frie akademier og private kunstskoler, fordi de endnu var udelukket fra mange af de officielle kunstinstitutioner i deres hjemlande. Værket er dermed et stærkt vidnesbyrd om de sociale og professionelle netværk, som kvinder skabte i en mandsdomineret kunstverden – fællesskaber med idéudveksling, støtte og gensidig inspiration.
Randers Kunstmuseums samling har et markant tyngdepunkt i perioden kendt som det moderne gennembrud. Her indtager værker af L.A. Ring (1854-1934) en central position, der er blevet styrket med museets nylige erhvervelser, i samlingens kernefortælling om det moderne gennembrud. Samtidig ønsker museet aktivt at inddrage den nyeste forskningsviden om kvindelige kunstnere i samlingspræsentationen. Værker af Anna Ancher (1859-1953), Emilie Mundt og Agnes Slott-Møller (1862-1937) står allerede stærkt i denne sammenhæng, mens Marie Luplau ikke hidtil har været repræsenteret. Derfor vakte donationen af hendes maleri stor glæde. Den er en værdifuld tilføjelse til museets samling og et fint bidrag til fortællingen om de kvindelige kunstneres gennembrud i dansk kunst.
