Presse
Pressemeddelelser og billeder
Her findes pressemeddelelser og adgang til pressebilleder vedrørende Randers Kunstmuseums aktuelle udstillinger og aktiviteter.
AKTUEL SÆRUDSTILLING: Nina Saunders – Let’s Talk About the Baby
25. april til 26. juli 2026
Et dukkehoved vokser ud af bordet på en høj barnestol. En antik skrivepult smelter sammen med en blind rovfugl. På et bjerg af bildæk optræder en række elefantmænd. Med elefantkrop og mandehoved fremstår de både genkendelige og fremmedgjorte, som en form for uheldsvangre kimærer, der varsler om forandring.
Forårets store udstilling på Randers Kunstmuseum viser en række store nye surreelle installationer samt et udvalg af ældre værker af den dansk-engelske kunstner Nina Saunders (1958). Det er Nina Saunders’ første museale soloudstilling i Danmark i næsten 10 år.
KOMMENDE SÆRUDSTILLING: William Scharff – Den poetiske rebel
8. august 2026 til 3. januar 2027
I 2026 markerer Randers Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum 140-året for kunstneren William Scharffs fødsel med udstillingen William Scharff – Den poetiske rebel. Udstillingen, der viser mange af malerens bedste værker, åbner på Randers Kunstmuseum 8. august.
William Scharff (1886-1959) er en af dansk kunsts vigtigste malere. Han var en rebel, der gjorde op med fortidens kunst og lærte publikum, at malerier også kan være abstrakte. Da han brød igennem på kunstscenen, fik han hård kritik, men i dag er de fleste betagede af hans malerier. Hans kunst rummer en særlig poesi, hvor det nære og genkendelige forvandles til et vidunderligt lysmættet billedunivers.
Om Museet
PRESSEKONTAKT
Lise Jeppesen
Mag.art. museumsdirektør
M lj@randerskunstmuseum.dk
T +45 86 42 29 22