Særudstillingen vises 20.11.2024 – 26.01.2025
I forbindelse med udstillingen inviterer Randers Kunstmuseum 7.-10. klasse og ungdomsuddannelser til et gratis undervisningstilbud. Tilbuddet tager afsæt i en dialogbaseret omvisning i udstillingen med afsæt i udstillingens overordnede rammeværk. Der arbejdes med temaer som migration, identitet og repræsentation.
Begrebet identitet er en allestedsnærværende faktor i vor tid. Nu tager en ny udstilling på Randers Kunstmuseum iden titetspolitikken op til debat. Udstillingen Crossing Waters: Ripples of Tomorrow præsenterer video, performance, tegninger og installationer af den dansk-caribiske kunstner Jeannette Ehlers (f. 1973). Ehlers bor og arbejder i København, men har rødder i både Danmark og Trinidad. Det er hendes egen arv og identitet der danner afsæt for hendes arbejde. Ehlers udforsker den vestlige kolonihistorie og de bølgeslag, den fortsat skaber i dag.
Download vores gratis magasin, hvor der findes flere artikler om udstillingen.
Booking af besøg med klasser i udstillingen (giv også gerne besked om jeres ankomst, selvom I ikke booker en museumsformidler):
Telefon 86 42 29 22 eller butik@randerskunstmuseum.dk
Omvisninger er altid GRATIS for grundskoler i Randers Kommune.