Støtte fra Randers Kunstmuseums Erhvervsklub sikrer et nøgleværk af den sene Sven Dalsgaard
Sven Dalsgaards værk “Uden titel” fra 1998, er en firefløjet skærm, hvor kunstneren har malet en række af de nøglemotiver, der forbindes med hans kunst; øjnene, nøglerne, fuglen, det sidste farvel og Amen. Skærmen viser også teksten: SOM SOVENDE, SOM FLØJL – DER BREDER SIG, IND I NATTEN. Denne dadaistiske optegnelse kombinerer ord og billede og skærmen kan opfattes både som visuelt digt, teaterrekvisit og som sammenfattende for Sven Dalsgaards oeuvre.
Inspirationen til værket skal sandsynligvis findes langt tidligere hos kunstneren, som kunsthistoriker og tidligere museumsleder Finn Terman Frederiksen skriver i publikationen “En rejse på stedet, Sven Dalsgaards liv og kunst”:
”Oliemaleriet LEGENDE, skabt i 1945, viser en ung mandsskikkelse, der genkendes som den habitklædte, lapsede unger-svend, der ses i adskillige malerier fra 1940’erne bl.a. også POETENS EFTERMIDDAG fra 1942. […] Denne mand svæver med armene og fingrene pegende i to forskellige retninger, altså i en uafklaret situation ved en skillevej uden jordforbindelse. Til venstre peger han ned på en aldrende, nøgen mandsskikkelse, der sidder på jorden op ad et skærmende plankeværk eller læhegn. Den aldrende mand sidder med den ene arm støttet på en skulpturelt ornamenteret hvid (marmor)skål, tydeligvis en prydegenstand eller evt. en kultisk indretning måske en offerskål eller døbefont. Det afbildede landskabs jordflade fremtræder generelt brun og ubevokset, men stedet, hvor den nøgne mand sidder, er en grøn, græsdækket »ø« midt i det ellers så golde område. I en mulig tolkning ses han her som vismanden der dyrker en spirituel livsform, der sidder lunt bag sin læskærm nede i sit græsklædte »smørhul« og filosoferer over livets store spørgsmål. I den anden retning i billedet ses den anden vej som er mere fysisk-naturbundet, i form af symbolet, et ungt ludende træ, der uafskærmet står og kæmper mod vindens krafter.”
Hvis værket LEGENDE viser en aldrende Sven Dalsgaard, hvor den spirituelle, kunstmæssige og filosoferende livsvej træder frem har vi i den firedelte skærm at gøre med vismandens læhegn. Skærmen kan teatralisere beskueren og peger i retningen af den spirituelle dualitetsbevidsthed i Dalsgaards univers: mu (niavana), det jordiske liv, tvillingen, frugtbar og gold, livet og døden, øjnene, nøglen, pakkens skjulte og det herved åbenbarede. Værket peger frem og tilbage i Dalsgaards oeuvre, fra kunstnerens surrealistiske begyndelse til kunstnerens eksperimenterende senproduktion, hvor en højere spirituel erkendelsesvej søges sammen med en selvundersøgende og performativ praksis
[1] Finn Terman Frederiksen, En rejse på stedet, Sven Dalsgaards liv og kunst, p.73
