Stress af, ha’ det sjovt… Lidt broderi har aldrig skadet

DATO / Torsdag 26. marts 2026
TID / Kl. 16.30 – 19.00

Kom og oplev Rikke Mia Skovdal på mission om mere trivsel – med garn og broderi! Hør hendes personlige fortælling om hvordan kreativitet modvirker udbrændthed. Arrangementet er inkl. sandwich i pausen.

Rikke Mia Skovdal er en kunstner og satiriker med en mission om at skabe mere trivsel. For eksempel med broderi! Hun er nemlig kvinden bag Instagram-profilen “Lidt broderi har aldrig skadet”. Hendes sjove og ærlige broderier deler budskaber om mental sundhed, og hun vil gerne tage ansvar. Så kom og hør hendes hjertevarme foredrag:  “Stress af, ha’ det sjovt – Lidt broderi har aldrig skadet”. Rikke Mias personlige erfaringer med broderi og kreativitet deler hun med os, og hun fortæller om, hvordan garn og nørklerier er et værn mod stress og udbrændthed. Du er velkommen til at medbringe dine egne nørklerier.

Før Rikke Mias foredrag går i gang, viser og fortæller Randers kunstmuseum, Randers Bibliotek og Museum Østjylland om broderi og nørklerier i deres samlinger. 

Vi stresser af med en lækker sandwich og læskende drikkevarer i en lille pause.

Program:

16.30-17.00 Randers Kunstmuseum, Randers Biblioteket og Museum Østjylland byder velkommen og fortæller om broderi i deres samlinger

17.00-17.45 Foredrag v/ Rikke Mia

17.45-18.15 Spisning 

18.15-19.00 Foredrag v/ Rikke Mia

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja 
Niveaufri adgang: Nej. Der er elevator
Handicapvenligt toilet: Ja 
Teleslynge: Ja
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket  
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på hovedbiblioteket@randersbib.dk eller ringe på tlf. 87106800

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Helle Lebahn på hlb@museumoj.dk

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard