Enten er SVEN DALSGAARD fuld af løgn, eller også var der helvedes gang i den i Randers i 1960’erne.
(Peter Laugesen 1993.)
Det er måske overdrivelse at påstå, at en særlig version af den internationale neo-avantgardes værkforståelse og kunstpraksis bliver til i et kolonihavehus i haveforeningen Alfa i den vestlige del af Randers i sommeren 1959. Men der er noget om snakken, for i perioden 1959-1980 er kunstlivet i Randers et særligt eksperimenterende miljø.
Især tre kunstnere er vigtige: Sven Dalsgaard (1914-1999), J.V. Martin (egentlig Martin V. Jeppesen 1930-1993) og Per Neble (1937-2004). De bor alle i Randers, i periferien af den danske og internationale kunstscene. De er alle autodidakte og kender hinanden særdeles godt.
I deres optik er modernismen efter 2. verdenskrig stivnet i ligegyldige billedtraditioner. Videreførelsen af det abstrakte formsprog har ført til, at kunsten har lukket sig om sig selv i æstetisk selvtilstrækkelighed – med det resultat, at kunsten blev isoleret fra den samfundsmæssige og politiske virkelighed. Randers Rebellerne vil frigøre kunsten. De vil gøre op med traditionerne og bygge bro mellem kunsten og livet omkring den. Målet er gennem kunsten at skabe en ny verden ved at frigøre individet og åbne for fantasiens rum.
Dalsgaard, Martin og Neble er dog meget forskellige. Både i deres tilgang til det at skabe kunst, deres værker og de netværk, de hver især kommer til at dyrke udenfor byens grænser.
Dalsgaards univers myldrer med genstande hentet fra dagligdagen: blå pakker, stole, nøgler, dannebrogsflag og ensfarvede billedobjekter. Hos ’bombemanden’ Martin bliver avantgardens kritik af kunstinstitutionen, vanetænkningen og kapitalismen udtrykt i markante vendinger, provokerende happenings og i en legende tilgang til billedsproget og livet. For Neble giver mødet med den danske og internationale avantgarde inspiration til nye form- og materialeeksperimenter og til værker der centrerer om personlig, kulturel og politisk frigørelse. Gennem en bred vifte af udtryksformer belyser udstillingen temaer som stedet, rejsen og verden, frihed og fantasi, men også det at føle sig fanget og låst fast.
På trods af konflikter, uoverensstemmelser og forskelligheder inspirerer rebellerne hinanden og kommer til at sætte aftryk både lokalt og på den danske og internationale kunsthistorie.
I Randers har rebellerne efterladt mange spor. Både i form af historier, der fortælles den dag i dag og gennem talrige værker i privateje og i det offentlige rum. I månederne op til udstillingen har museet gennem en intensiv efterlysningsindsats fået tilbudt mere end 500 værker af Dalsgaard, Neble og Martin. Udstillingen er således realiseret med en række generøse lån fra private.
