Ny sæson på Randers Kunstmuseums Billedskole

Vi har netop afsluttet en vellykket sæson med fem hold på Billedskolen og har åbnet for tilmelding til næste sæson. 

Randers Kunstmuseums Billedskole introducerer børn og unge for en række kunstneriske udtryksformer og skaber gennem kunstfaglig undervisning rammerne for, at de kan eksperimentere med redskaber, materialer, medier, teknikker og udtryk. Målet er at skabe et kunstlaboratorium for børn og unge, hvor kreativ skabelse, kunstneriske teknikker, fordybelse, socialt samvær og innovative eksperimenter kan afprøves. Randers Kunstmuseums righoldige samling og løbende særudstillinger inddrages og bruges som væsentligt omdrejningspunkt for undervisningen. Mødet med den professionelle kunst er i centrum og på alle hold vil I møde professionelle  forfattere, designere og billedkunstnere på museet og i vores kunstværksted. 

Læs mere om holdene og tilmelding her: Billedskole – Randers Kunstmuseum

Du er måske også interesseret i