Jais Nielsen (1885-1961)
Silhuetklipperen, 1918
Olie på lærred

Kunsten som smitsom lidelse
At kvinden, du nu står overfor, ”kun har et Øje og en halv Mund, anbragte hver paa sin Ansigtshalvdel”, gik ikke uset hen i 1918, da værket blev udstillet på Efterårsudstillingen i København. Fra uventet kant kom Carl Julius Salomonsen (1847-1924), bakteriolog og professor ved Københavns universitet, bragende ind i kunstdebatten med stor iver. I dagspressen udfoldede Salomonsen sin teori om den moderne kunst som udtryk for en smitsom lidelse – dysmorfismen. Salomonsen opnåede aldrig den ønskede effekt af sin kampagne imod værkernes nonfigurative, kubistiske og surreelle udvikling, men i dag kan vi se tilbage på værkbeskrivelser som ”fedtsvustlignende Nydannelser” og ”nærmest Billedet af total Anenkephali (Mangel af Hjerne og Dele af Hjernekassen)”, der med begreber hentet fra den medicinske verden vidner om hvor ekstraordinært den nye kunst blev modtaget herhjemme omkring 1. Verdenskrig.

En ny generation af kunstnere
Jais Nielsen (1885-1961) var del af det sidste hold kunstnere, der blev uddannet ved Kunstnernes Frie Studieskole under Kristian Zahrtmann (1843-1917). Sammen med flere fra studiet dannede Nielsen kunstnergruppen De tretten, en Salon des Refusés, hvor blandt andet Olaf Rude (1886-1957), Storm P (Robert Storm Petersen 1882-1949), Aksel Jørgensen (1883-1957), William Scharff (1886-1959) og Edvard Weie (1879-1943) udstillede. Inspirationen til Nielsens kubistiske værk kan vi spore til den franske kubisme og den italienske futurisme, der begge opererer med ønsket om at indkapsle tid og bevægelse på maleriets flade.

En ny verden
Årene lige før og efter 1. Verdenskrig, kan vi i dag se tilbage på, som en af de historiske perioder, hvor samfundet for alvor åbnede sig op og hilste nye tekniske opfindelser, og med det, industrialisering, økonomisk vækst og urbanisering velkommen. I kølvandet på fremgangen fulgte dog en række skelsættende samfundskriser, krige, ulighed, sygdom og segmentering. Både det, der åbnede og det der inddæmmede verden, havde stor betydning for tidens kunstnere, der omsatte alle disse modsatrettede impulser kunstnerisk. I dette rum kan du se et udsnit af de vigtigste værker fra perioden. Ved at kaste et blik rundt i rummet, kan du måske allerede nu spore, hvordan et nonfigurativt sprog langsomt visker 1800-tallets naturalistiske træk bort, og med det erstatter et anekdotisk genremaleri med ekspressive skildringer af alt mellem bibelske myter, naturen, hjemmet og byen for sidenhen at gøre plads til rene kubistiske skildringer af former og farver i todimensionelle opstillinger, hvor objekterne i rummet smelter sammen med deres omgivelser.

Det sker på Randers Kunstmuseum

Der ermasser af aktiviteter, events og tilbud, der inviterer børn og voksne møde kunsten. Vi glæder os til at tage imod dig.