10. juni – 1. oktober 2017
Efter 2. verdenskrig var der behov for at genopbygge samfundet efter krigens mentale og fysiske ødelæggelser. Tidens billedkunstnere – som eksempelvis Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Gunnar Aagaard Andersen, Richard Winther og Ib Geertsen – ønskede at medvirke til genopbygningen med en kunst, det vi i dag kalder konkret kunst. De mente, at det enkle formsprog besad iboende kræfter, som kunne skubbe samfundet i en ny og bedre retning baseret på idealer om frihed, lighed og fællesskab. Hvad var kunstnernes hensigt med dette formsprog – og hvori lå det sociale potentiale? Og hvordan arbejder de abstrakte konkrete kunstnere som Olafur Eliasson, Jeppe Hein, Malene Landgreen og Ruth Campau med lignede sociale dimensioner i deres kunst i dag?
