GRATIS KUNSTNERWORKSHOP: VIDEO OG PERFORMANCE MED LISE SKOU

DATO / 2. november – 23. november 2024
STED / KUNSTLabs værksted, Randers Kunstmuseum

Lise Skou inviterer til en workshop under temaet identitet. Med udgangspunkt i deltagernes tanker om emnet, skal der arbejdes med sæbe som materiale, som skal udmønte sig til video eller performanceprojekter.

Forløbet starter med en dagsworkshop lørdag d. 2. november, hvor kunstneren introducerer nogle af sine arbejdsmetoder og senere afrundes forløbet med videovisning eller performance lørdag d. 23. november.

Lise Skou arbejder bl.a. med video og performance og med forskellige støbeteknikker.

Workshop-forløbet foregår henover tre uger:

Lørdag d. 2. november / kl. 10-16: Workshop

Tirsdag d. 5. november / kl. 18-21: Laboratorium

Tirsdag d. 12. november / kl. 18-21: Laboratorium

Tirsdag d. 19. november / kl. 18-21: Laboratorium

Lørdag d. 23. november / kl. 10-16: Afsluttende fremvisning

Hele forløbet finder sted på KUNSTlabs værksted på 2. sal i Kulturhuset

Deltagelse er gratis, men fordrer tilmelding via museets webshop her.

Laboratorium for fri kunstnerisk tænkning

Forløbet er del af projektet LABORATORIUM FOR FRI KUNSTNERISK TÆNKNING, for kunstnerisk nysgerrige og kreativt tænkende unge. Projektet udfolder sig over fire forskellige forløb, faciliteret af fire vidt forskellige professionelle kunstnere i løbet af efteråret 2024 og foråret 2025.

Projektet er målrettet unge, 15 – 25 år, som ønsker dialog og sparring med professionelle kunstnere og som gerne vil udfordres i arbejdet med forskellige kunstformer.

LABORATORIUM FOR FRI KUNSTNERISK TÆNKNING foregår som fire forskellige forløb ved hver af de fire involverede kunstnere, som afvikles i løbet af det kommende år. Hvert forløb fordeler sig over en-to lørdage og tre-fire tirsdage; en introdag, et antal udviklings- eller arbejdssessioner og et afsluttende event.

Deltagelse er gratis, men fordrer tilmelding via museets webshop. Man kan tilmelde sig hver af de fire forløb separat.

Læs mere om årets fire forløb her.

Laboratoriet er finansieret af Statens Kunstfonds Huskunstnerordning og udbydes i et tværfagligt samarbejde mellem Randers Bibliotek og Randers Kunstmuseum