I 1970 erklærer Sven Dalsgaard (1914-1999) sig selv for kunstnerisk død og udstiller sit eget gravmæle på Charlottenborg. Den makabre manifestation betyder dog ingenlunde, at han ophører med at lave kunst. Den krise, som gravmælet markerer, bliver startskuddet for en ny eksperimenterende fase i kunstnerens liv. På udstillingen EFTERSKRIFT sættes der fokus på den mindst kendte del af Dalsgaards livsværk, senværket fra 1969 til hans død i 1999.
Udstillingen præsenterer en stor del af Dalsgaards værker der ikke tidligere har været vist. I perioden begynder Dalsgaard at memorere over sit liv og sin kunst gennem flere serier af værker, men han slås også i stigende grad med kroppens forfald og et svigtende helbred. Undervejs udtrykkes de nye erfaringer og erkendelser hudløst ærligt i værker og dagbøger. I kraft af materialet får vi et sjældent hudløst indblik i Dalsgaards eksperimenter, der næsten antager videnskabelig karakter, som en form for kortlægning over den menneskelige forgængelighed – tidens gang, liv og død – der på en gang er subjektiv og dybt almenmenneskelig.
