Agnes Slott-Møller (1862-1937)
Niels Ebbesen, 1894
Olie på lærred, 311 x 375 cm.
Agnes Slott-Møllers skildring af Niels Ebbesen tager afsæt i folkevisen om den jyske adelsmand, som heltemodigt dræbte grev Gert af Rendsborg i Randers den 1. april 1340. Dermed banede han vejen for Valdemar Atterdags genoprettelse af det danske kongedømme efter mange års fremmedvælde og udpining. Myten om Niels Ebbesen blev i løbet af 1800-tallet og særligt i tiden op til 1864 en central del af danskernes nationale bevidsthed og et symbol på den danske nations genrejsning.
I modsætning til andre kunstneres billedtolkninger, der fokuserede på selve drabsøjeblikket, skildrer Slott-Møller helten Niels Ebbesen efter veloverstået gerning. Uden dramatik, men med en monumental værdighed og ro ses han på vej over den jyske hede ved Randers, hvor opgøret fandt sted. Bag ham er skyerne klaret op, der er lys på vej over Danmark. Det var Niels Ebbesens karakter, Slott-Møller ville vise, ikke selve handlingen; en særlig heltemodig karakter eller jysk ”Folkeejendommelighed”, som skulle binde fortid og nutid sammen og vidne om den urkraft, Danmark rummede som nation.
Slott-Møller fandt et pejlemærke for sin udvikling som kunstner i litteraturkritikeren Georg Brandes (1842-1927) tanker om individets rolle i samfundet. Hans idéer om kunstnernes evne til at sprænge traditionernes snærende bånd havde en særlig tiltrækning på hende. Her fik hun modet til at se sig selv som et menneske med en højere, moralsk mission; med et projekt, der drejede sig om den ”store Folkeopdragelse, der var alle de nye bestræbelsers Maal”. Hun ville genrejse nationen med motiver ”der kunne mane og opdrage Beskueren”.
